|
 
|
| Afriggerstævne Sanddobberne |
[August 2005] |
Afriggerstævnet 20-21 august 2005
på DCU pladsen Sanddobberne.
Årets sidste stævne skulle have været afholdt på Skærby camping, men da vi ikke kunne få samlede pladser, blev vi enige om, at flytte stævnet
til Sanddobberne. Her fik vi en plads hvor vi alle kunne være sammen. Trods alle buler og skråninger fik alle vognene parkeret, og teltene
slået op. Ankomsten strakte sig over flere dage, de første kom allerede onsdag, og så fulgte det slag i slag torsdag, fredag og de sidste ankom
lørdag formiddag. Der deltog 24 vogne ialt, så det var et rigtigt godt fremmøde. Vejret var med os, nogle klagede endda over varmen, men det var rigtig
godt til at gå ture og opleve stranden og den dejlig natur. Fra pladsen kunne man se Sjællands højeste punkt Vejrhøj, 121 meter højt, det højeste punkt i
Odsherreds "bjerge".
Fredagen gik med vogne der kom, hygge snak, og at hjælpe hinanden med opstilling af vognene. Til aften blev vi enige om, at spise sammen, så der blev stillet
borde i en lang række. Vinen til maden havde vores "formandinde" sørget for, da hun gik rundt til alle og bød velkommen med en flaske rødvin. TAK Karen.
Da klokken blev 21 havde vi stander hejsning, med sang og en enkelt øl eller vand. Så var der ellers gang i snakketøjet, og alle der havde lavet smarte
ting og forbedringer ved vognene viste stolt deres opfindelser frem, og gav gode tips til os andre. Klokken blev mange før alle var gået til køjs.
Lørdag var der arrangeret tur til Combi Camp fabrikken i Egebjerg. Vi kørte fra campingpladsen i god ro og orden og ankom til Egebjerg maskinfabrik kl. 13.
Her blev vi modtaget af ejeren Henrik Rasmussen og søn, vi blev budt velkommen og fik en rundvisning på fabrikken. Det var interessant at høre og se hvordan
en Combi-Camp blev til. Det var ligeledes interessant at se fabrikkens anden del, hvor man fremstillede inventar, bokse m.v. til svinestalde. Det var to
produktioner der var meget forskellige. Efter rundvisningen så vi de forskellige Combi-Camp modeller i fabrikkens udstillingshal. Så blev der serveret
sodavand, kaffe og kage, mens Henrik fortalte om hvad man ville med CC fremover. Vi fik lejlighed til at stille spørgsmål og komme med forslag af forskellig art
til produkterne altså CC'erne ikke den anden del af produktionen.
Campingpladsen havde arrangeret 60´er aften med spisning og musik. Mange havde meldt sig til dette arrangement med både mad og musik og andre kun til musik.
Denne del af arrangementet gik vi desværre glip af, da vi måtte køre hjem efter besøget hos CC. Da der ikke er indløbet nogen meddelelser om tiden efter kl. 15
i Egebjerg, må beretningen slutte her. Men som det sidste billede fra Karsten viser, må det virkelig have været en super fed aften.
Nu kan vi se tilbage på et dejligt stævne, med de mange "gamle" og især nye medlemmer, og glæde os til at vi ses igen næste gang.
Det bliver på Sjælland til generalforsamling i Kristi himmelfartsdags ferien 2006.
|
|
 
|
| Kr. Himmelfarts stævne |
[Maj, 2005] |
Forårsstævne i Kr. Himmelfartsferien 5 til 8 maj 2005
på Fiske- og Familiepark West i Hee ved Ringkøbing.
Årets første stævne blev afholdt noget tidligere end det plejede. Vi var nogle vogne der kom allerede om tirsdagen, og fik
anvist vores pladser i et meget åbent og blæsende terræn. Det var en campingplads med et stort område, legeland for børn og barnlige sjæle,
samt 4 fiske søer for voksne og 1 fiske sø for børn. Den sidste var der flest fisk i, så der sad også voksne og fiskede her, selvom det
var forbudt.
Onsdagen startede med regn og en del tåge og vejret var ret køligt. Om eftermiddagen begyndte der at komme flere vogne og vejret klarede lidt op.
I løbet af torsdagen kom der flere og flere til, der var mange nye CC ejere, en kom helt fra Oslo, de havde fundet ud af at der var en
CC Club i Danmark og ville se hvad det var for noget. Mange af de nye CC ejere skulle lige have en hjælpende hånd og nogle gode fiduser
med opstilling af vogn og fortelt m.v.. Da klokken blev 15 og vi skulle have stander hejsning, var vi 24 Combi-Camp´ere på pladsen, det var
rekord for et stævne. Alle blev budt velkommen, fik øl/vand og der blev sunget en sang. Snakken gik et stykke tid, men vejret var ikke det
aller bedste, så herefter blev der hygget rundt om i forteltene.
Fredag var en dag hvor mange var på selvarrangerede ture i omegnen, bl.a. Hvide Sande, Søndervig med de store sandklitter, Vedersø kirke
hvor Kaj Munk var præst. Han blev offer for det første clearingsmord i januar 1944, og er begravet ved kirken, og Ringkøbing, som er en meget smuk by.
Om eftermiddagen var det tid til at prøve sine evner som lystfisker. Der var kun 6-7 stykker der turde deltage i konkurrencen om at fange
den største fisk. Alle svingede fiskestængerne ivrigt, men ak! ingen fangede noget, der var ingen fisk i søerne, sagde de, men en del tilskuere.
Aftenen gik med hygge i vognene, det var en smuk kold aften, stjerneklart og ca. 2 grader, så der var gang i varmeovnene.
Nu var det endelig lørdag, dagen startede med lidt sol og diverse små ture. Der var arrangeret bankospil for børnene kl. 13 og 14 børn deltog.
Alle gevinsterne stod opstillet på et bord, og når man fik banko, måtte man frit vælge en gevinst, og var så ude af spillet. Der fortsattes
til alle børnene havde vundet en gevinst, så det var en klar succes.
Generalforsamlingen startede kl. 14, og foregik i campingpladsens cafeteria. Bagefter var der bingospil for de voksne. Der var otte spil med flotte
gevinster på alle rækker, så der var mange der fik lidt ekstra med hjem. Der var fællesspisning kl. 18, anrettet som buffet, med efterfølgen dessert
, drikkevarerne kunne købes til rimelige priser. Det var en rigtig hyggelig aften, som blev afsluttet meget sent i fællesstuen, hvor mange lærte hinanden
at kende, og mange fik nogle nye venner.
Søndag morgen startede med styrtregn, blæst og solen kom lidt frem, men vi var efterhånden blevet hærdet, så alle fik pakket (vådt) sammen i
løbet af formiddagen, og vi spredtes igen til alle dele af landet.
Nu kan vi se tilbage på et dejligt stævne og glæde os til at vi ses igen næste gang.
Tak til vores bingo sponsorer:
Combi-Camp, CC Camping og Marine,
PJ Caravan, Fredensborg Caravan.
Holbæk Caravan Center, KG Camping Kolding
Fiat Grindsted, Lego, Den jyske Sparekasse Grindsted
|
|
|
| Kr. Himmelfarts stævne |
[Maj, 2004] |
Forårsstævne i Kr. Himmelfartsferien 20. maj - 23. maj, 2004
på Campinggården Boeslunde foregik et par uger før sidste års stævne.
Det mærkedes, idet det trods højt klart vejr blæste og var køligt – især
om natten og en enkelt aften/nat med hagl byer og næsten frost, så der
skete glatføre uhelt i Skelskør omegn.
Vi boede bekvemt mellem fodboldbanen og folden med ridehestene.
Pladsens el kørte på højtryk og vi morede os over pladschefen der
panikslagen kom farende med en gasvarmer til en håndværkerfamilie (ikke
CC) hvor man havde rigget en stor elektrisk 9 Kw byggeplads varmekanon
til. Vi nåede ikke at høre hvor de havde sat stikket i – værten må ha
studset over det fede kabel. Vil man ha gæster eller? - de lånte en
gasvarmer i stedet. El til varme ikke tilladt.
Vi havde, trods vejrudsigten 16 vogne på stævne – mange nye – og havde
glæde af 17 børn – med yngste på 1 mdr.
Nogle forældre og børn havde en lang og drøj tur til Bon-Bon land og kom
godt udasede hjem til sen aftensmad - hvorefter man opgav tidligere
optimistiske tanker om aften fodbold/langbold, eller?
Ungerne skulle i seng og de gamle kokse. Er det ikke også modbydeligt
koldt?
Museet ved Vikingeborgen Trælleborg holdt lukket om fredagen, men stedet
var alligevel god for en vandretur blandt alle fårene.
http://www.kalmus.dk/Historien/trelle.htm
Sikke en masse arbejde med at grave – var det slaver eller krigsfanger? -
og sikke en masse ege træ til husene. Man ku sejle helt ind til fæstningen
- liv og leben. Mærkeligt at kikke ud i horisonten og tænke på
Storebæltsbroen – hvor er den om 1000 år.
Lørdagen gik med generalforsamling og gavefest Bingo - hvorefter det var
tid til lidt mad. Regn og hagl forhindrede den traditionelle grillaften og
Pizzabudet skabte gråd og tænders gnidsel ved at kokse bestillingerne.
Børn har en særlig evne til at ville ha noget andet end det forældrene
syns – og Pizza på bordet hos naboen stikker altså bøf. Så hellere sulte.
Larmen i lokalet stilnede efterhånden – de små kom til ro og de voksne
snakkede videre.
Søndag pakke og hjemtur – blæst og tørrevejr så alt ku lukkes ordentligt
ned. Hvor var alle Jyderne? Nå, de kommer vel i Silkeborg.
Tak til vores bingo sponsorer:
Combi-Camp,
CC Camping og Marine,
PJ Caravan,
Næstved Caravan
Fredensborg Caravan.
|
|
|
| Afriggerstævne |
[August, 2003] |
Combi-Camp-Clubbens 30 års jubilæum fejret under
Afriggestævnet på Roskilde Camping.
Vejret, selvfølgelig perfekt. Omgivelserne pragtfulde ud til Roskilde
fjor, pladsen udmærket, og da afriggestævnet år for år holdes
"på dato" - en god anledning til at sammenligne og glæde sig
over tidens - masser af campister.
CCC s Afriggestævne var i år ekstra festligt, idet clubben samtidig
markerede sit 30 års jubilæum.
Man havde naturligvis håbet på stort fremmøde og kunne glæde sig over,
at det trods en fuldt booket plads lykkedes at samle 20 vogne nogenlunde i
nærheden af hinanden og dertil oplevede, at andre havde søgt anden
indkvartering, eller desværre kun kunne deltage i selve festligheden.
Det største fremmøde i mange år.
Clubben har de sidste par år igen fået tilstrømning med mange nye
medlemmer og de nye, men også ældre CC campister hyggede sig massivt med
hinanden og gæsterne til lejligheden. Bl.a. fra Combi- Camp-Club Sverige,
forhandlere, men selvfølgelig også fra Combi-Camp.
Tilstrømningen kom lidt bag på festudvalget der bekymret og
glædestrålende kunne konstatere, at med hjerterum, er der selvfølgelig
også husrum. Clubben havde, trods det dejlige vejr lånt fælles lokalet
på pladsen, der normalt huser 30 og måtte klemme det dobbelte ind, til
et heldigvis rigeligt veldækket bord, hvor såvel unge som ældre havde
nogle hyggelige timer.
Vores Svenske gæster blev bestemt ikke ladt i stikken omkring
visetraditioner.
En dejlig Weekend
Bingospillet inden middagen blev som sædvanlig spændende, om end der
som sædvanlig altid er nogen der vinder mere end andre - heldigvis ikke
de samme fra gang til gang, men at een person løber med 5 præmier er
næsten ikke til at bære - heller ikke fysisk, idet præmierne bestem
ikke var ubeskedne og som altid camping relaterede
Vi takker indkøberne, og ikke mindst vore sponsorer, der i år har
været - Combi-Camp - CC Camping & Marine - PJ Caravan &
Sparekassen Kronjylland
|
| Lidt søndag morgenstemning
|
| Campingtræf Absalon |
[?, 2003] |
Træffet blev en kærkommen lejlighed til at gense se medlemmer der på
grund af arbejde eller andet er forhindret i at deltage i forårstræffet
i Sønderjylland og ligeledes vise interesserede besøgende campister
vores vogne og lidt om clubbens aktiviteter.
Niels W. Olsen fra CC fremviste i firmacirklen sin egen vogn - og
clubbens medlemmer benyttede selvfølgelig det hyggelige samvær til
forskellig småsnak med "CC" om ønsker til vognenes indretning.
Som altid, en spændende udveksling af ideer forslag og erfaringer fra et
stort marked.
Hollænderne har f.eks. 21 mærker i teltvogne og regner ikke CC som den
ringeste :-)
CCC ville til lejligheden naturligvis gerne vise flaget, vise at vi
også er med, og havde til stævnet lånt en utrolig praktisk teleskop
flagstang så flaget kom op i højde og derfor blev pejlemærke for alle i
området. "Hvor har i fundet den" ? og, " vores vejer et
tons" var standardbemærkninger fra andre brugerklubber. "Vi vil
også ha sådan en" ! - CCC blev altså bemærket.
De fremmødte CC Venezia levede lørdag aften og søndagen fuldt op til
sin navneoprindelse Venedig, idet Københavnerne lørdag aften oplevede et
kraftigt tordenvejr der på 1.5 time gav 15 mm regn.
Falck måtte efterfølgende ud til både lynbrande og undsætte ved 35-40
vandskadede ejendomme og tømme i oversvømmede kældere hos
Københavnerne.
Lørdag eftermiddag var aftalt til fælles grill og et par medlemmer
havde utraditionelt vendt vogne front til front så man med et par ekstra
soltag og forteltene kunne danne en sammenhængende overdækning der
rigeligt kunne huse alle fremmødte.
Et påhit der i aftenens løb til fulde skulle stå sin prøve - idet
vejr og tordenkaffe (mm) trods vejret kunne nydes i fællesskab.
Træffet foregik på flade arealer der kun i nogen grad syntes drænet
og den kendte bemærkning fra sidst ankomne; " Skal vi ligge der ? -
er der ikke lidt blødt" ? blev fuldt honoreret under uvejrets rasende
- og svaret; " I kom sidst", ekstra understreget - da vi søndag
morgenen i strålende sol gennemgik telte og vogne. Herligt med
vognkabinens gulv, idet der stadig hos nogle var "lidt" vand
under vognen og gulvtæpperne i forteltet, mens alt i vognene
selvfølgelig stadig var knastørt.
Ingen brug for Falck til CC :-) -
En meget hyggelig og spændende weekend.
|
|
|
| Stævne Tåsinge |
[Maj, 2003] |
Der kom desværre ikke så mange vogne til stævnet på Tåsinge. Om
det var den frygtelige vejudsigt, eller det, at stævnet af andre årsager
var blevet flytte helt op til sidste weekend inden skoleferien står hen i
det uvisse. Forårsstævnet I Møgeltønder var dog ualmindelig godt
besøgt med 19 vogne, hvorfor det må overvejes at flytte
generalforsamlingen, så flere kan deltage.
Der mødte 7 vogne på Tåsinge Og vejret viste sig at blive rigtig
udmærket, idet det lykkedes at finde pladser på læ side af pladsen.
Generalforsamlingen blev afholdt i et udmærket lokale som pladsen
velvilligt stillede til rådighed og også så imødekommende at yde
clubben 10 % på pladsafgifterne. Tak for det
|
|
|
| Kr. Himmelfarts stævnet |
[Maj, 2003] |
Møgeltønder Camping 29. Maj - 1. Juni, 2003
Du Danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Men
det gjorde hun bestemt ikke under CCC s dejlige dage i grænselandet.
Vejret blev simpelthen bedre og bedre under opholdet, der for nogle
herlige dage, begyndte allerede onsdag og endte med ren hedebølge 25 - 35
gr. og vindstille til pakning og forhaling hjemover søndag.
Højsommer i grænselandet - fladt, grønt overalt - Marsken, diger,
sluser, møller, store gårde en utrolig uendelig himmel - fugle, får og
køer, ofte som bitte prikker og fra Højer sluse udsigt over ebbe i
vadehavet til flade Sylt - forsvinde i flimrende lys.
Sightseeing af små veje og hurtige indkøbsture over grænsen ved
Rudbøl og Sæd - lokal gammelkone der snakker fuldstændig
"sort" og smilende om ??? - og husene, der slet ikke ligner det
vi er vant til.
"Historisk" snak med lokal om tiden før det fremskudte dige
- Færgen til Sylt ?- jo det var da her - og de der små huse på digerne
er bunkere, vagthuse, jeg har købt et, det har kanonfundamentet klar -
det kom i 20'erne - men nu har jeg sat en skulptur og maler herude -sig
mig - er det vild persille på alle grøfterne? - eller som en Svensk
"botanist" forklarede mig forleden, Skarntyde - der er, sku
milliarder af det. Skarntyde - det var da det med Herakles??
Møgeltønder er en ualmindelig dejlig lille by. Haverne der ligger ud
til vejen passes som er det hoffets gartnere der kommer med råd og
"vejledning" og de gamle huse holdes med samme respekt og
kærlighed.
Lars Lilholt havde timet sine koncerter med vores stævne og 4-5000
mennesker + by og omegn kunne så nyde det ærkedanske internationale band
i den lune sommeraften. Hvor dem tilbage på campingpladsen så ment
hørte det hele fuldt så godt, men i en anden karat end gæsterne foran
senen, idet publikum her både sang og gyngede med på de kendte og
ukendte
numre. Ren festival med lys, røg og 10,000 watt til at smelte ørevoksen.
At vi samtidig blev bløde i knæene og gik op i en højere tilstand
gjorde alle ekstra at nummerere helt selvfølgelige.
Clubben glædede sig over i løbet af dagene, at have haft 19 vogne på
besøg og ikke mindst over, at majoriteten nu er "nye" og at
børnene nu for alvor kan mærkes. Magnus fyldte 1 år om søndagen og
glædede alle med sin energi og entusiasme. Første nat var
"underlig" men campingliv med far, mor og søster nok slet ikke
så tosset, man kan vel vænne sig til det meste ? dejligt at høre, at
livet stadig går for sig.
Vi så og hørte også en del andre CC børn der gjorde sig bekendte og
susede rundt på pladsen temmelig skuffede over at "andedammen"
svømmepølen" netop var en pøl - altså grøn af alger og ikke klar
endnu, surt
Der blev også i år afholdt en Petanque turnering, vinder blev Gunnar
og Lis Rosén, de var meget stolte over at de nu kan kalde sig ccc mester
i et helt år, det har de ventet på i 2 år. Clubbens traditionelle
bankospil var en ren gaveregn og vi morede os over, at hovedgevinsten, et
Potti, hellere ville byttes til nogle af Combi-Camps nye superlette
instruktørstole - der viste sig at blive et hit. Pottien var ellers dybt
ønsket til anden side og sådan fordeles livets goder.
Niels W fra CC havde revet sig og sponsoreret, så vi igen havde noget
ordentlige præmier for den symbolske pladebetaling. Skal der være Bingo,
skal det være spændende og præmierne camping orienterede.
Der er selvfølgelig også stole næste gang og så må præmieudvalget
op af hullerne med resten så de opskruede forventninger ikke skuffes.
Formand Ole - og alle - er meget begejstrede over udviklingen og ser frem
til Champagnen på
afriggerstævnet idet Clubben i år kan fejre sin officielle 30 års
fødselsdag i kraftig medlemsfremgang.
Dejlige dage med hyggelige mennesker.
|
|
|
| Afriggerstævne |
[August, 2002] |
Afriggerstævnet blev afholdt på Vesterlyng camping det blev nogle gode
dage med masser snak om ferieminder, vogne samt diverse, om lørdagen
havde vi besøg af direktøren fra Combi-Camp fabrikken, Niels W. Olesen
samt hans kone, vi havde nogle hyggelige timer sammen alle fik en snak om
hvordan man ville have at Combi-Camp skulle se ud, jeg tror at man fik
mange gode råd med hjem, Niels havde hatte med så vi ikke fik solstik,
vi takker Niels mange gange for at han gad at bruge nogle timer sammen med
os.
|
|
|
Generalforsamlingen 2002
på Falsled Strand camping
Hele lørdagen var præget af sol og sommer,
så der blev hygget med kortspil, samt afslapning.
Lørdag aften var der fællesspisning, der blev rigtig hygge snakket
omkring den store grill.
Campingpladsen havde også besøg af Nimbus klubben Fun, så den havde vi
det meget festligt med, under den fælles grill stegning af vores mad.
|
|
|
| Kr. Himmelfarts stævnet |
[Maj, 2002] |
Hele Kr. Himmelfarts ferien var præget af sol fra en skyfri himmel, så
frokost og kaffe i det grønne, det var en dejlig dag.
|
| | |